En af de indsatte i Kragskovhede Fængsel er mellem jul og nytår afgået ved døden.

I Kriminalforsorgen ønsker man nytårsaftensdag ikke at oplyse noget om sagen i det nordjyske fængsel - udover at man bekræfter, at der er sket et dødsfald, at det er sket 28. december, og at sagen undersøges af politiet og Kriminalforsorgen.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev

Fængslet i Jerup består dels af en åben og en lukket afdeling. Der er flest pladser i den åbne afdeling.



Om den døde afsonede en straf i den ene eller den anden afdeling, ønsker pressevagten i Kriminalforsorgen ikke at svare på.

I 2018 skete der otte dødsfald i fængsler og arresthuse. Heraf var de de fem selvmord, fremgår det af en statistik fra Kriminalforsorgen.

/ritzau/