Politiet er onsdag rykket ud til den amerikanske ambassade i København.
Politiet oplyser, at man undersøger et "mistænkeligt forhold", og i den forbindelse har man afspærret et område omkring ambassaden.
Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke
- Vi kan ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt, ud over at EOD er på stedet, fortæller Claus Buhr, der er kommunikationsansvarlig hos Københavns Politi.
EOD er Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste. Tjenesten er blandt andet kendt for at råde over en bomberobot, der i folkemunde er kendt som Rullemarie.
/ritzau/
