Et større antal politifolk har søndag aften afspærret et grønt område i det nordvestlige Aarhus. Ved 22-tiden ønsker politiet dog ikke at fortælle om baggrunden for indsatsen.
- Der er tale om et mistænkeligt forhold, siger talspersonen for Østjyllands Politi. Mere ønsker hun ikke at oplyse.
Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder
Afspærringen gælder et grønt område ved nogle boliger ved Peter Fabers Vej og Vilhelm Bergsøes Vej, som ligger bag Paludan Müllers Vej.
- Beboere i området kan stadig gå til og fra deres boliger, siger talspersonen.
Det var ved 18-tiden, at politiet rykkede ud.
/ritzau/
