Københavns Politi har søndag aften modtaget en anmeldelse om et skyderi på Bispevej i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup.

Ved du noget? Fortæl det til redaktionen

- Vi har fundet et patronhylster på Bispevej, men har ikke viden om, at nogen skulle være ramt af skud.

- Området er blevet afspærret, og vi er nu ved at undersøge det nærmere - blandt andet ved brug af hunde, fortæller Henrik Svejstrup.

Politiet modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 18.33.

/ritzau/