En formodet narkosmugler blev søndag aften dræbt af politiet i Nordjylland. Samtidig meldes en politimand alvorligt såret.

Drabet skete i Ålbæk Havn mellem Skagen og Frederikshavn søndag aften kl. 21.10, da en gruppe formodede narkosmuglere forsøgte at stikke af fra politiets anholdelsesgruppe i båd.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

Under flugten opstod en skudveksling, og her blev en af de flygtende gerningsmænd dræbt og yderligere én blev såret. En tredje gerningsmand er blevet anholdt.

Også en politimand blev alvorligt såret under skudvekslingen. Hvordan hans tilstand er, kan vagtchefen ved Nordjyllands Politi ikke fortælle.