Politiet efterlyser fredag eftermiddag en afrikansk udseende mand efter et groft forsøg på voldtægt af en ung kvinde.

En 27-årig kvinde blev tidlig fredag morgen groft overfaldet og forsøgt voldtaget, oplyser politiet.
Gerningsmanden fulgte efter den forurettede fra Ny Ellebjerg Station ad stisystemet bag Ellestykket og Pilestykket i retningen mod Ellebjergvej, hvor overfaldet fandt sted.

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

Gerningsmanden ankom kort før overfaldet med S-tog, linje E fra Hovedbanegården, og han flygtede efterfølgende fra stedet i retningen tilbage mod Ny Ellebjerg Station, herfra i ukendt retning.

Gerningsmanden beskrives som:

MAND, Afrikansk udseende (sort i huden), 22-28 år. Han beskrives som alm. af bygning og ca. 175 cm høj. Han havde sort hår med snoede "totter". Han på gerningstidspunktet iført en sort jakke/trøje, blå løse cowboybukser og hvide kondisko. Han medbragte en brun/beige forholdsvis stor rygsæk med brede stofbærestykker over skuldrene. Han var engelsktalende.

Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte Københavns Politi på telefon 114.

Politifoto af manden efterlyst for forsøg på voldtægt

Politifoto af manden efterlyst for forsøg på voldtægt