Farverige piller, grønne topskud og krystalliseret, hvidt pulver.

Politiet har i 2017 beslaglagt kilovis af narkotika landet over. Det er særligt stofferne ecstasy, MDMA og hash, som politiet har konfiskeret større mængder af end tidligere.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

Det fremgår af Rigspolitiets årlige opgørelse over beslaglæggelser af narkotika.

I forbindelse med 308 ransagninger fandt politiet 2,7 millioner ecstasytabletter sidste år. Det er det højeste antal i 20 år og ligeledes markant flere end i 2016, hvor knap 14.000 tabletter blev fjernet fra markedet.

Under blot én af de flere hundrede beslaglæggelser fandt Københavns Politi den største mængde: 2.672.000 ecstasytabletter.

Det euforiserende stof MDMA blev fundet i større mængder end nogensinde før. I alt blev 33,7 kilo af det krystalliserede, hvide pulver beslaglagt under 625 ransagninger.

Det er 26 kilo mere ind i 2016, hvor 7,4 kilo blev beslaglagt.

Markante stigninger eller fald i mængderne af beslaglagt narkotika kan dog ikke fortælle noget om, hvordan det generelle billede for narkotika i Danmark ser ud, understreger politiet.

/ritzau/