Syd- og Sønderjyllands Politi har søndag aften været talstærkt til stede ved Reberbanen i Aabenraa - og det er stort set alt hvad politiet vil sige om aktionen.
Som det kan ses i videoen, så arbejder der teknikere på Reberbanen - enten i eller ved en eller flere lejligheder i stueplan.
Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev
En kilde har overfor Local Eyes oplyst, at der skal være blevet skudt på en bus fra Sydtrafik, hvilket delvist bekræftes af personer som har hørt nogle knald i området.
Andre hævder at flere personer skal være dræbt på en adresse på Reberbanen, de mange rygter om hvad der reelt er sket opskræmmer folk i området og politiets tavshed er absolut ikke med til at gøre borgerne trygge. Alligevel fastholder politiet en stærkt utryghedsskabende tavshed - borgerne ikke må vide noget om, hvorfor politiet så massivt er rykket ind i området.
Tidligere blev der set både ambulancer, akutlæger og svært bevæbnet politi i området hvor teknikere nu arbejder - men hvad der reelt er sket vil politiet på ingen måde oplyse til offentligheden, natten til mandag. Ved 1-tiden natten til mandag oplyser vagtchef Ole Aamann til Ritzau, at politiet ikke ønsker at fortælle noget om aktionen før tidligst mandag morgen.
