Københavns Politi er lørdag eftermiddag rykket ud til et stort slagsmål ved Vesterbro Torv i København.

Det oplyser vagtchef Henrik Moll, der fortæller, at politiet har anholdt to personer.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev

Slagsmålet er sket umiddelbart efter en demonstration på Rådhuspladsen, hvor demonstranter protesterede mod Erdogan-styret i Tyrkiet.

- Det er muligvis nogle af dem fra demonstrationen, men hvem, de har været i slagsmål med, det er mere uklart, siger vagtchefen.

Politiet vurderer, at omkring 25 personer har været involveret i slagsmålet, og der er meldinger om, at der har været brugt køller.

Ingen skal være kommet alvorligt til skade.

/ritzau/