Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde en 27-årig mand.
Han er flygtet fra politiet onsdag morgen i forbindelse med en transportopgave.
Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev
Flugten fandt sted på Palle Juul-Jensens Boulevard ved indgang E til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Her flygtede Omar Ahmad Rashid Ali-Khan fra politiet og løb hen til en personbil.
Bilen forlod efterfølgende stedet i høj fart i retning mod skadestuen med den undvegne arrestant som passager.
Omar Ahmad Rashid Ali-Khan er ikke umiddelbart farlig for sine omgivelser, men hvis man ser ham eller ved, hvor han befinder sig, skal man ringe til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.
Den 27-årige arrestant sidder varetægtsfængslet i en sag fra Midt- og Vestjyllands politikreds.
Omar Ahmad Rashid Ali-Khan beskrives som:
- Mand
- 27 år
- Mørkt hår
- Mellemøstlig af udseende
- Kraftig af bygning
- Var ved flugten iført sort sweater og mørke bukser samt transportbælte
