Kl. 21.00 blev Vestsjællands brandvæsen sendt til Jernbanevej i Mørkøv, hvor meldingen lød på Redn.-Personpåkørsel tog.

En ung mand var blevet ramt af et tog på Mørkøv station.

Har du billeder og video? Send dit bidrag her

Brandvæsnet var hurtigt fremme, sammen med flere ambulancer og politiet. En lægehelikopter blev også rekvireret.

Manden blev tilset på stedet og herefter fløjet til yderligere undersøgelser og behandling på Rigshospitalet traumecenter.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser fredag aften til Ekstrabladet, at manden heldigvis ikke er kommet alvorligt til skade.

Som følge af påkørslen blev flere togafgange aflyst og der blev indsat togbusser.

Helikopteren og det store opbud af udrykningskøretøjer vakte en del opsigt, da byens gader var fyldt med ekstraordinær mange mennesker. Det skyldes af det årlige Mørkøv kræmmermarked løber af stablen i denne weekend.