HORSENS: Politiet var søndag eftermiddag og sent ud på aftenen talstærkt til stede i og omkring Sønderbrogade i Horsens midtby.

Sydøstjyllands Politi skrev ud kl.18.02, at de var til stede med flere patruljer i området omkring Sankt Helene Vej og Sønderbrogade i Horsens efter en anmeldelse om et voldeligt overfald.

Ved du noget? Fortæl det til redaktionen

De oplyste endvidere, at de vurderede, at der var tale om en isoleret hændelse og derfor ingen grund til bekymring hos beboere i området.

Omkring kl.17.45 blev en person fløjet fra stedet med lægehelikopter til behandling på hospitalet og der er endnu ingen melding om personens tilstand.

En person iklædt DNA-dragt blev senere ført væk fra stedet og sat ind i en grå civil patruljebil.

Politiet havde afspærret et større område og der blev søgt med hunde og efterforskere var rundt i området for at afhøre flere beboere.

Politi og kriminalteknikere arbejdede på adressen i Sønderbrogade, hvor overfaldet angiveligt skulle være sket.

Sydøstjyllands Brandvæsen blev sidst på aftenen kaldt til adressen og et område blev spulet og rengjort.

Opdateres ...