Mary vil sætte fokus på ensomhed blandt unge. Mary Fonden har sammen med ungdomsorganisationen Ventilen søsat et fælles projekt kaldet 'Netwerk'.

Det markerede Mary torsdag morgen, da kronprinsessen besøgte Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg.

Ved du noget? Fortæl det til redaktionen

Projekt 'Netwerk' tilbyder ungdomsuddannelserne redskaber til at skabe bedre sammenhold i klasserne for at undgå ensomhed blandt de nye, og at nogen føler sig udenfor. Med projektet ønsker man at ruste lærerne til at se og kontakte de stille unge samt at tilbyde ungdomsuddannelserne redskaber til klassediskussioner og til at skabe makkerskabsgrupper fra studiestart.