To røvere slog kort efter klokken 17 til mod et vekslebureau på Halmtorvet, hvor en medarbejder blev stukket ned. Han blev kørt på traumecentret, men skulle være uden for livsfare.

Røverne knuste en rude ind til personalets opholdsrum og truede medarbejderne med kniv. En af de ansatte kom i håndgemæng med røverne. Røverne fik et mindre kontant beløb i danske kroner.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev

Røveriet skete blot 50 meter fra diskotek, Bakken i Kødbyen, hvor en 21-årig mand blev stukket ihjel lørdag morgen.