En mand er søndag blevet såret af skud i det centrale Aalborg.

Det skriver Nordjyllands Politi søndag eftermiddag.

Ved du noget? Fortæl det til redaktionen

Den sårede mand er formentlig ramt af to skud og behandles på sygehuset.



- Vi er i øjeblikket massivt til stede med adskillige patruljer i hele Aalborg og på Vesterbro i særdeleshed.

- Vi har i øjeblikket afspærret området omkring gerningsstedet på Vesterbro, og det beder vi om borgernes forståelse for, siger politikommissær Thomas Ottesen, der er vagtchef ved politiet, i en pressemeddelelse.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 12.58.

Der er, efter politiets foreløbige oplysninger, tale om skudafgivelse fra en bil til en anden.

/ritzau/