Østjyllands Politi fremstiller tirsdag en 34-årig mand i et grundlovsforhør ved retten i Aarhus.

Manden er sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer og våbenloven.

Har du billeder og video? Send dit bidrag her

Han blev anholdt mandag formiddag.



Det skete i forbindelse med, at der i november 2022 blev fundet en større mængde kokain og en revolver.

Narkoen og våbnet blev fundet i et teknikrum i Brabrand.

Anklagemyndigheden anmoder om, at grundlovsforhøret bliver afholdt bag lukkede døre.

Politi har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen.