Lukket Storebæltsbro kan udsætte pokalkampen mellem Brøndby og Sønderjyske, der skulle begynde onsdag klokken 18.

- Vi holder på broen, og det er ikke til at sige, om vi når det til kampstart, siger Sønderjyskes pressechef, Jacob Ravn, til tipsbladet.dk.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

- Lige nu sidder vi bare og afventer, fortsætter han.

Storebæltsbroen er lukket i begge retninger onsdag eftermiddag på grund af et trafikuheld, hvor en lastbil holder på tværs.

Vejdirektoratet skriver på sin Twitter-profil, at broen ventes at genåbne klokken 17.

Hvis den tidshorisont holder, kan Sønderjyske ikke nå til Brøndby Stadion i tide til, at kampen begynder klokken 18.

/ritzau/