Efter en af de senere års værste trafikulykker risikerer chaufføren på en lastvogn at komme i fængsel.
Det er kravet fra Sydøstjyllands Politi i retssagen om ulykken 5. december om morgenen på motorvejen ved Hedensted.
Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev
Tre mennesker mistede livet, og flere fik alvorlige kvæstelser, da en lastvogn påkørte en personbil, som holdt stille i kø eller havde meget lav hastighed.
Konsekvensen var, at flere andre biler med stor kraft blev skubbet ind i hinanden. En af disse biler blev puffet ind i en sættevogn.
- Der vil blive nedlagt påstand om frihedsstraf, siger specialanklager Thomas Steensen til Ritzau om sagen.
Chaufføren, der er 23 år, anklages for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og for at have overtrådt færdselsloven.
Foto fra ulykken d. 5. december 2014
Oprydningsarbejdet var meget omfattende. 75 meter autoværn var kørt i stykker.
Oprindeligt udtalte politiet, at chaufføren formentlig overså, at trafikken på motorvejen var gået i stå i begge vognbaner på grund af et færdselsuheld.
/ritzau/
