En 34-årig nigeriansk kvinde er i fredag ved Københavns Byret blevet idømt ni års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt.

Kvinden er dømt for, sammen med flere uidentificeret personer, at have været i besiddelse af omkring syv kilo heroin og otte kilo kokain med henblik på videreoverdragelse.

Har du billeder og video? Send dit bidrag her

Kvinden blev anholdte den 25. august 2018 på Hovedbanegården i København, hvor hun var i besiddelse af en rejsekuffert, som indeholdte de store mængder narko.

- Det er selvfølgelig yderst positivt, at så store mængder narkotika ikke er kommet ud på gaden. Desuden afspejler dommen i dag, hvor alvorligt det er at besidde og videreoverdrage hårde stoffer, siger anklager Hanne Christensen.

Den 34-årige valgte at anke dommen på stedet. Kvinden har siddet varetægtsfængslet under hele sagen og er fortsat fængslet efter dommen.