En kunde blev så sur over, at han havde fået den forkerte dressing i sin hotdog, at det endte med, at politiet blev tilkaldt.

Episoden fandt sted tirsdag aften på Københavnsvej i Roskilde.

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

En 55-årig mand var særdeles utilfreds over, at ekspedienten havde udstyret hans franske hotdog med en forkert dressing.



Derfor nægtede den 55-årige at forlade butikken og begyndte at filme ekspedienten, en 24-årig mand.

Politiet blev tilkaldt.

Efter noget tid på stedet, blev den sure kunde bortvist fra butikken af politiet.