Torsdag eftermiddag overværede kronprinsesse Mary et kursus i førstehjælp på Randersgade Skole på Østerbro I København. Hun deltog i

arrangementet som led i hendes rolle som protektor for Hjerteforeningen.

Ifølge Hjerteforeningen går hver anden dansker bare forbi en person, der er faldet om i stedet for at yde livreddende førstehjælp. Og det vil foreningen gerne ændre.

Senere på eftermiddagen, klokken 15 vil kronprinsessen deltage i Hjerteforeningens legatuddeling på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg.