Torsdag eftermiddag indløb der en anmeldelse til Beredskab 4K om en bygningsbrand på Bredager i Greve. Station Greve samt Taastrup blev sendt til adressen.

Ved brandvæsenets ankomst viste det sig, at der var tale om en kraftig brand i en elbil, som stod tæt på huset. Ilden havde fået fat i dele af taget, men det lykkedes brandfolkene at begrænse branden og forhindre, at den bredte sig yderligere.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev

Da der var tale om en elbil, blev Beredskab Øst efterfølgende sendt til adressen med deres slukningscontainer. Bilen blev løftet og placeret i containeren, hvor den skal stå, indtil den er helt slukket.