Arkivfotos

FREDERIKSBERG:
- Københavns Politi har ikke kunnet placere et strafferetligt ansvar i sagen om en lille dreng, der på tragisk vis mistede livet i Børnehuset Harmonien, skriver B.T. bl.a. mandag.

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

B.T. skriver også bl.a. følgende mandag:
- Nu er der sat et ultimativt punktum i den tragiske sag, da Københavns Politi har valgt at indstille efterforskningen.
Det oplyser politikredsen til B.T.
- Der er tale om en dybt tragisk sag, som politiet og anklagemyndigheden har brugt mange ressourcer på at efterforske og vurdere. Vi har haft til opgave at finde ud af, om der kunne placeres et strafferetligt ansvar, herunder om der kunne være sket overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, skriver specialanklager Eva Volfing og fortsætter:
- På baggrund af efterforskningen er det anklagemyndighedens vurdering, at der ikke er begået noget strafbart. Der er ikke kommet noget frem, der underbygger, at der i strafferetlig henseende skulle have været utilstrækkeligt opsyn fra personalet, eller at indretningen på stuen har været utilstrækkelig.
(B.T.)

Local Eyes har tidligere bragt dette i relation hertil:
Local Eyes den 4. marts 2025:
Børnehuset Harmoniens ledelse har oplyst forældre, at et barn er afgået ved døden efter en faldulykke, omtaler B.T. tirsdag morgen under overskriften - Tragisk: Dreng er død efter ulykke i vuggestue.

B.T. skriver bl.a. dette herom:
- Der er tale om en ulykke 28. januar 2025, som B.T. tidligere har beskrevet, og hvor drengen faldt ned fra en vindueskarm, slog sig alvorligt og blev hastet på traumecenter.

- Men nu er den lille dreng altså død af kvæstelserne.

Ulykken omtales også i Ekstra Bladet tirsdag morgen, hvor Ekstra Bladet bl.a. skriver:
- Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan ulykken i daginstitutionen var omgærdet af stor mystik.

Billederne er af Børnehuset Harmonien på Mariendalsvej 24 B på Frederiksberg tirsdag formiddag.
Institutionen synes åben, og der står bl.a. en klapvogn foran institutionen.

FrederiksbergLIV skriver bl.a. følgende i relation til den tragiske hændelse:
- Dennis Danielsen, dagtilbudschef i Frederiksberg Kommune, fortæller nu, at børn og personale får krisehjælp.

- Det er en meget tragisk ulykke, som berører os alle dybt. Vores tanker går til barnets forældre, som vi gør vores bedste for at støtte i denne svære tid. Vi yder også krisehjælp til børn og personale på institutionen, skriver han i en mail til FrederiksbergLIV.

Local Eyes den 12. marts 2025:
Ekstra Bladet har nu modtaget en mail fra Frederiksberg Kommunes borgmester, Michael Vindfeldt, der bl.a. skriver således til Ekstra Bladet, ifølge Ekstra Bladets artikel -Efter Ekstra Bladet-afsløringer: Tavs borgmester reagerer:
- Jeg har ikke ord, der kan beskrive, hvor smertefuldt det må være for den efterladte familie. Min dybeste kondolence og medfølelse går ud til dem, der har mistet, skriver han og fortsætter:
Jeg har behov for som Frederiksbergs borgmester at give klart udtryk for, at vi som kommune gør alt, hvad vi kan for at hjælpe de efterladte i den dybt ulykkelige situation samt at hjælpe den selvejende daginstitution, der har været og fortsat er i krise.
Borgmesteren fortsætter desuden med flere ytringer, ifølge Ekstra Bladets artikel.

(Arkivfotos, Børnehuset Harmonien på Mariendalsvej på Frederiksberg, den 4. marts 2025.)