En smuglerbil fyldt med khat forulykkede med 200 km/t på den Sønderjyske Motorvej ved Kliplev syd for Aabenraa.

Bilen kørte galt under en politijagt. En person af somalisk herkomst slap med mindre knubs.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev

Den svensk indregistrerede smuglerbil kørte nordpå ad motorvejen med 200 km/t med en patruljebil fra grænsen efter sig.

Kort før Kliplev forsøger smugleren en at overhale en lastbil højre om i nødsporet, hvorved smuglerbilen rammer autoværnet, flyver op i luften og lander i den venstre vognbane.

Somalieren slap med mindre skader og blev anholdt. Bilen var fyldt med de euforiserende planter, khat.