Traditionen tro, ankom julemanden til kajen ved Føtex i Korsør søndag eftermiddag til tonerne af julemusik fremført af Marinegarden Skælskør.

Da julemanden var gået i land efter turen fra Sprogø hvor han opholder sig indtil det blir jul, gik turen i samlet flok gennem byen, hvor juletræet på Solens Plads blev tændt.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

Herefter gik turen videre til Fæstningen, hvor nisserne i fæstningstårnet skulle vækkes, så de kunne komme ud og julehygge med de fremmødte børn.

Det hele sluttede i magasinbygningen på Fæstningen, hvor der blev danset, spist æbleskiver og uddelt godteposer til børnene.

Godt 500 mennesker var mødt op på Fæstningen i år, hvilket glædede Maritim Kulturuge som står bag arrangementet, der er en fast tradition i Korsør.

/LocalEyes/