En vindmølle-transport var torsdag aften involveret i en trafikulykke i Sønderjylland. En personbil er stødt sammen med vindmølle-transporten på Tinglevvej ved motorvejsafkørslen i Aabenraa.

I følge Local Eyes's oplysninger var det en bil med tre damer på vej hjem fra Banko, som ramte den lange vindmølle-transport, da den var ved at svinge ind på Tinglevvej fra motorvejsafkørslen.

Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her

En person kom lettere til skade og Tinglevvej blev efter nogle timer åbnet for alt færdsel igen.

For otte dage siden var en vindmølletransport også involveret i en ulykke.

D. 15 oktober væltede en stor vindmølle-transport. Der skete det også på Tinglevvej. Vindmølle-transporten væltede da den kørte i grøften. Ingen personer kom til skade.

Den 14 maj i år væltede der også en vindmølle-transport. Den gang var det på Motorvejen ved Torp. Der var motorvejen spærret i over en dag.