En 41-årig hjemløs mand blev mandag aften udsat for usædvanlig grov vold. Manden blev fundet i et garageanlæg på Glentevej 10 i Københavns nordvestkvarter. Han var gennembanket til ukendelighed.

Manden blev overfaldet af tre mænd og en kvinde, der også forsøgte at kvæle ham og stak ham i halsen, oplyser politiet, der mener at vide, hvem to af mændene er.

Har du billeder og video? Send dit bidrag her

De er ligesom offeret hjemløse, men politiet kendte natten til tirsdag ikke motivet til det brutale overfald.
Der blev efter alt at dømme brugt både slag- og stikvåben af en slags under overfaldet.

Garageanlægget er åbent for hjemløse, og flere har personlige ting liggende. Bor der så at sige.