AARHUS: En 27-årig mand fik sig både et chok og en skalle, da han mandag ganske fredeligt ville aflevere flasker ved en automat i Rema 1000 på Vesterbrogade.
Den 27-årige stod i kø sammen med sin kæreste til automaten, da en mand, der netop havde afleveret sine flasker, henvendte sig til ham. Ifølge den 27-åriges forklaring sagde manden, at det ikke var hans skyld, at automaten var langsom, og hvis der var brok over det, ville han uddele en lussing.
Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke
Det smilede den 27-årig af, da han tog det som en sjov bemærkning - men manden mente det åbenbart. I hvert fald tog han ifølge parrets forklaring pludseligt tilløb og nikkede den 27-årige en skalle, så han væltede om. Herefter gik han fra stedet.
Den 27-årige slap med en ordentlig forskrækkelse og ondt i hovedet. Han og kæresten beskriver manden som:
20-30 år
Mørk i huden
Ca. 170-175 cm høj, tæt bygget
Tætklippet, kort, sort hår
Iført mørk dynejakke og løse bukser
Talte dansk uden accent
