Et hegn om en byggeplads væltede tirsdag eftermiddag ned over cykelstien på Rolighedsvej på Frederiksberg i København.
Tre personer blev ramt. Ingen af dem kom dog alvorligt til skade. To kvinder slap med skrammer, mens en dreng på 15 år fik noget ned over foden, så han måtte til behandling på skadestuen.
Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke
Der var tale om nogle krydsfinerplader, som vinden fik fat i, så de blæste ud på cykelstien. Politiet har tilkaldt Arbejdstilsynet, der skal undersøge, hvordan hegnet kunne vælte.
