Folk i Fredens Ark fik travlt med at skille sig af med diverse effekter, da Københavns Politis Task Force Pusherstreet tidligt mandag morgen ransagede bygningen.

- Vi havde folk stående nede foran, mens andre løb op i bygningen, fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffensen til Ritzau.

Ved du noget? Fortæl det til redaktionen

- De, der stod foran bygningen, kunne så fortælle, hvordan der blev smidt skunk, hash og penge ud ad vinduerne, fortsætter han.

Ved aktionen, der i øvrigt forløb fredeligt, beslaglagde politiet knap ni kilo hash, skunk og pot samt 4250 joints. Desuden fandt politiet otte knive, tre peberspray 17 kanonslag og en krysantemumbombe.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq