Københavns Politi er lørdag kort efter midnat talstærkt til stede i Valby, hvor der har været et knivstikkeri.
Det oplyser Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi.
Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her
Han fortæller, at fire personer er blevet stukket med kniv. Ingen af dem er umiddelbart kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 00.07.
- Lige nu arbejder vi på at danne os et overblik, siger Martin Kajberg ved 00.30-tiden.
Der er endnu ingen anholdte i sagen, som politiet formoder ikke er banderelateret.
Politiet er endnu ikke sikker på, hvor det præcise gerningssted er.
/ritzau/
