Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har anholdt fire personer i en sag om narko og våben. De bliver torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, oplyser senioranklager Mariam Khalil.

Hun ønsker forud for retsmødet ikke at gå i detaljer med sigtelserne i sagen, men oplyser, at det drejer sig om overtrædelse af straffelovens paragraf 191 og 192 a.

Ved du noget? Fortæl det til redaktionen

Paragraf 191 drejer sig om alvorlig narkotika kriminalitet, mens 192 a drejer sig om grov våbenkriminalitet - typisk besiddelse af skydevåben.

Ifølge Ritzaus oplysninger skal lovovertrædelserne være foregået i Næstved.

Mariam Khalil vil af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen bede dommeren om at holde retsmødet lukket for offentligheden.

De anholdte er mænd i alderen 18-30 år.

Retsmødet begynder 13.30 ved Retten i Næstved.

/ritzau/