En 27-årig mand er fredag idømt fire års fængsel i stor hacking- og krænkelsessag.
Over 500 kvinder var ofre.
Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder
Anklagemyndigheden havde ønsket forvaring på grund af mandens farlighed, men det fandt retten ikke grundlag for.
Manden har tidligere erkendt både at have hacket og have været i besiddelse af 16.977 intime billeder og videoer.
Den 27-årige har i en periode på ti år, fra 2010 til 2020, hacket sig adgang til intime billeder, herunder også seksuelt overgrebsmateriale med børn.
I retten har 516 forurettede kvinder været repræsenteret af i alt fem advokater.
Hovedparten af ofrene var mellem 15 og 18 år, da de blev udsat for hacking.
Advokaterne har i forbindelse med sagen krævet godtgørelse for tort til ofrene som økonomisk plaster på såret for krænkelserne.
/ritzau/
