SLAGELSE: Søndag aften er der udbrudt brand i en bil på Kjerulfsvej i Slagelse, blot kort afstand fra det område, hvor en politibil lørdag blev ramt af brand.

Ifølge de foreløbige oplysninger er der mistanke om, at branden er påsat.

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

Vidner på stedet fortæller, at en person angiveligt er blevet set løbe væk fra bilen i forbindelse med branden. Oplysningerne er endnu ikke officielt bekræftet af politiet.

Politiet er massivt til stede i området, hvor betjentene arbejder på at klarlægge omstændighederne omkring branden.

Den nye bilbrand kommer blot et døgn efter, at der også var ild i en politibil i nærområdet. Det er på nuværende tidspunkt uvist, om der er en sammenhæng mellem de to hændelser.

Det er endnu ikke oplyst, om politiet har foretaget anholdelser i forbindelse med branden.