Politiet har mandag formiddag anholdt en ung mand efter et bankrøveri i Hvidovre. En anden gerningsmand er stadig på fri fod.

Røveriet skete mod en Danske Bank i Hvidovre. Her truede to fuldt maskerede gerningsmænd sig med pistol og en skruetrækker til et pengebeløb. Politiet kender ikke størrelsen på beløbet.

Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her

Efter røveriet flygtede de to gerningsmænd i en personbil. Men kort efter anholdt politiet den ene mand, som ifølge vagtchefen er omkring 18 år.

Han blev anholdt i Avedøre og bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.

Politiet jagter nu den anden gerningsmand og hører gerne fra vidner, der skulle have set noget.