En 38-årig mand fra Sønderborg har været forsvundet siden onsdag, da han ikke kom hjem efter at have roet i sin kajak. Dykkere har lørdag fundet manden, som er druknet.

Mandens pårørende er underrettet. Det skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

Manden satte onsdag eftermiddag klokken 14 ud fra Als ved Sebbelev i en havkajak. Da han ikke vendte hjem klokken 17 som aftalt, blev en større eftersøgning sat i værk.

Med skibe, helikopter, droner og dykkere eftersøgte flere myndigheder manden, ligesom hunde ledte efter ham langs stranden.

/ritzau/