RANDERS: Familien til en 17-årig dreng fik mandag kl. 10.18 besøg af Østjyllands Politis specialpatrulje, der havde fået et tip om, at drengen havde stoffer i hjemmet.
Familien gav tilladelse til, at politiet kunne ransage drengens værelse, og derinde fandt specialpatruljen en del salgsposer med kokain, noget skunk og hash og en digitalvægt.
Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her
Efterfølgende tog en patrulje hen til den 17-åriges skole, hvor han blev anholdt og sigtet for narkosalg.
Under visitationen af drengen fandt betjentene et større kontantbeløb, som blev beslaglagt, da politiet formoder, at det er penge fra narkosalg.
