Politiet efterlyser vidner, der har set en brændende bil i Skodsborg i forbindelse med det brutale drab på en 25-årig mand.

Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner, der har set omstændighederne omkring en bilbrand i Skodsborg i Nordsjælland.

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

Der er tale om en sort Citroen C4 der blev fundet brændende ud for Skodsborgparken nr. 8 onsdag den 7. september kl. 0009.

- Bilen tilhører en af de personer vi fik varetægtsfængslet i drabssagen tirsdag formiddag. Så det er altså ikke ham selv der har brændt den af. Bilen kan vise sig at være meget interessant i sagen, siger politiinspektør Svend Foldager fra Københavns Vestegns Politi.

Sort kuffert
Samtidig offentliggør politiet også billeder af to sorte kufferter der er brugt i forbindelse med forbrydelsen.

Det var en som denne, en sort Citroen C4 som blev brændt af.