I dag, onsdag den 29. maj 2024 begynder dag 7 i Kirkerup-sagen.

Denne dag er igen afsat til Emile Meng.

Ved du noget? Fortæl det til redaktionen

I løbet af dagen kommer der forskellige eksperter, der vil analysere overvågningsvideoen fra Korsør Station, hvor man ser nogle skygger og en bil, som kører gennem billedet.


2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Vi lukker nu livebloggen for i dag og takker alle der læste med. Vi er tilbage med en ny liveblog til næste retsmøde, som dog først er i næste uge.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Vidnet er færdig med at afgive sin forklaring i vidneskranken og har nu forladt retssalen, hvor dommeren netop har hævet retten for i dag, da dagens program er nået.

Anklageren havde et par supplerende spørgsmål til vidnet, herunder hvor lang tid der er blevet brugt på identifikationen, og hvor meget erfaring han har med at genkende biler ud fra video og billedemateriale.

Vidnet husker at der ikke umiddelbart er brugt meget tid, andet end nogle få genafspilninger af videoen, og at han ikke er vandt til at se det ud fra billeder.

Han mener dog senere, at en Hyundai også kunne være et ligeså godt match som hans første konklusioner.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Forsvaren læser nu op af rapporten, da vidnet ikke selv husker denne tegning, men at der fremgår en liste af mulige biler ud fra tegningen, hvor blandt andet Opel Astra igen fremgår, men hvor Hyundai stadig ikke er nævnt som værende et muligt match.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Der bliver spurgt ind til en tegning lavet ud fra vidnet ved Regnemarks Bakkes forklaring, som han skulle have fået forevist.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Forsvaren henviser nu til en rapport fra et møde med vidnet igen senere i 2018, hvor politiet nu havde nogle bedre billeder med, og her mener han så at der er nogle uoverensstemmelser ved nogle af de først antaget modeller, og han mener nu at en Opel Astra nu er hans bedste bud, men at der fortsat ikke er en Hyundai blandt de modeller han mente der kunne være tale om.

Forsvaren læser nu en rapport op fra december 2016, hvor han skulle komme med en konklusion på hvilken bil det kunne være på videoen, og her har han kommet med flere forskellige bilmodeller, men hvor Hyundai ikke fremgår af denne liste, hvilket han nu godt kan huske og bekræfter.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Han spørges ind til hans konklusion, men han gør opmærksom på at alt det der siden er kommet frem i sagen påvirker hans hukommelse, hvilket forsvaren siger hun godt kan forstå.

Han husker ikke præcis hvilke biler der var i spil, men kan huske at de nåede frem til, at det meget sandsynligt var en Hyundai man kunne se på videoen fra Korsør Station.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Han forklarer at han får tilsendt nogle stillbilleder fra videoen af en bil.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Vidnet er en ekspert i biler fra FDM, som forsvaret nu vil stille nogle spørgsmål, da han er blevet kontaktet af politiet omkring identifikation af biler ud fra en videosekvens.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Det er nu forsvarens vidne som skal afgive forklaring for retten.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Anklageren læser op af en rapport omkring en nummerplade som skulle være blevet nævnt i sagen, men denne nummerplade tilhørte ikke den tiltaltes bil, men en anden mand, og har været omregistreret flere gange med forskellige nummerplader, og har også tilhørt en kvinde på et tidspunkt.

Vidnet er nu færdig med at afgive forklaring og har forladt retten.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Forsvareren stiller kritiske spørgsmål til vidnets hukommelse om detaljerne i sagen, men hun siger at sagen har fyldt meget og hun har været genstand for meget, som gør det svært at huske i dag. Virker tydeligt presset, mens hun forsøger at svare på spørgsmålene.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Forsvareren spørger nu ind til en afhøring hvor der er blevet brugt en tegner, til at tegne den bil som vidnet kunne forklare det dengang. Hun kan dog ikke huske noget af dette nu, og kan derfor ikke svare på spørgsmålene.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Det er nu de bogstaver som vidnet mener at have husket fra nummerpladen fra bilen, hvor det fremgår af afhøringsrapporterne, at hun tidligere huskede nogle andre bogstavkombinationer og nogle tal, men husker intet om det i dag.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Forsvaren spørger ind til afhøringsrapporter fra tidligere, som vidnet skulle have gennemgået og godkendt sammen med politiet, hvor det hele tre gange fremgår, at hun beskrev bilen som værende en Sedan, da hun ikke kunne se ind i bilen, da bagagerummet stod åbent.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Det er nu forsvaren der har taget ordet, og graver nu videre i den udførte hypnose af vidnet, hvor hun skulle have husket bilen som værende en Sedan, som vidnet tidligere i dag også havde på listen over mulige biler på videoen fra Korsør Station, men som han ikke mente havde et perfekt match.

Anklageren kører fortsat rundt i hvorfor hun er så sikker på at det var i weekenden, og hun svarer at hun arbejder nat i weekenden, og har fri efter sidste nattevagt mandag morgen, hvilket hun mener det ikke var, da hun efter oplevelsen, havde en nattevagt mere inden den arbejdsweekend var slut.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Hun siger at der var en bekendt som kom forbi efter arbejde, og at der blev snakket det hun havde oplevet, hvorefter hun gik i seng og derfor glemte at skrive nummerpladen ned.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Hun er helt sikker på at det var i weekenden ud fra at hun havde været på nattevagt, og ved at der ikke var meget trafik på vejene, som ikke er så befærdet i weekenden.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Anklageren spørger nu igen ind til hvor sikker vidnet er på, at det var morgenen for Emilie Mengs forsvinden, at hun gjorde sin observation ved Regnemarks Bakke, hvor hun kørte forbi ved 7.30 tiden om morgenen efter en nattevagt.

Hun husker det som værende en langsomtkørende traktor, der var grunden til at hun kørte langsomt forbi stedet.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Det viser nu at det er dette vidne, som politiet med hjælp fra eksperter har forsøgt hypnose på, og anklageren spørger nu ind til hvordan det foregik.

Anklageren spørger nu ind til nummerpladen, som vidnet havde gentaget for sig selv hele vejen hjem, men hun fik aldrig skrevet den ned da hun kom hjem.

Hun prøver at fremkalde sig den i hovedet, hvor hun nævner bogstaverne b, d, og g, men er ikke sikker. På anklagerens spørgsmål om, om det er de samme bogstaver hun har husket hele vejen igennem, svarer hun nu, at det er hun sikker på.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Vidnet forklarede dengang, at hun huskede bilen som værende en Sedan, ud fra forskellige detaljer ved køretøjet. Hun husker det dog ikke den dag i dag.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Den tiltalte sidder og følger med i fremlægningen, hvor han ser ned på billederne på skærmen foran sig, mens han ind i mellem kigger op og frem og tilbage mellem anklageren og vidnet.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Anklageren fremlægger nu noget foto dokumentation, som viser en rekonstruktion af vidnets forklaring, som hun afgav den til politiet dengang.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Anklageren bad retten om tilladelse til at oplæse hendes forklaring fra dengang, men vidnet har i dag svært ved at huske detaljerne, men husker det umiddelbart som om, at bilen holdt med bagagerummet ud mod vejen og en mand der tydeligt stod med noget stort og tungt i armene.

Hun beskriver det som ikke at være en papkasse eller lignende, men noget mere ujævnt og mørkt, som hun syntes virker så underligt i øjeblikket, at hun kører ind til siden. Hun er ikke helt sikker, men har en følelse af, at hun tænkte det var et menneske eller andet som det ikke burde være, altså at det så helt forkert ud.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Hun beskriver at hun kom kørende langsomt forbi, men hun husker ikke hvorfor, og her kigger hun ind til højre, hvor hun ser bilen holdende ned åbent bagagerum og en person stående bag bilen med noget stort og tydeligt tungt i armene.

Vidnet fandt det så mistænkeligt, at hun i farten noterede sig nummerpladen, som hun blev ved at gentage for sig selv hele vejen hjem, for at være sikker på at huske den.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Anklageren spørger ind til hvorfor vidnet var så sikker på at det var den morgen Emilie Meng forsvandt.

Vidnet var på vej hjem fra arbejde og skulle ugen efter på ferie, og kan fortælle at det ikke var en hverdag, men weekend, den dag hun så bilen holde parkeret på stedet.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Det er nu det kvindelige vidne fra Regnemarks Bakke, som henvendte sig til politiet i 2017 på baggrund af deres efterlysning af en lys Hyundai, da hun mener at have set en sådan holde ved Regnemarks Bakke den morgen Emilie Meng forsvandt.

Hun kan huske at hun så bilen holde på parkeringspladsen ved Regnemarks Bakke den morgen og der ved bilen stod en mandlig person, som så ud til at løfte på noget tungt fra bilens bagagerum.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Forsvaren spørger nu ind til noget dokumentation i sagen, som omhandler brug af hypnose på eventuelle vidner i sagen, hvor der foreligger en konklusion, som viser at det ikke er en god ide at bruge hypnose på vidner i straffesager, da det kan fremkalde falske minder og ødelægge hukommelsen. Forsvaren ville gerne have præciseret hvornår dette er sket.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Nu ankommer dommeren og nævningene til sagen og retten er derfor sat.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Pausen er nu ved at være slut og den tiltalte er netop blevet ført ind i salen, hvor han nu har taget plads ved siden af sin forsvarer, som han sidder og snakker med. Han virker fortsat rolig og fattet.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Hvis du ønsker at stille os spørgsmål til sagen, så kan du med fordel sende os dit spørgsmål via tip funktionen i vores app “Local Eyes” som du finder både til Iphone og Android.

Alternativt kan du sende dit spørgsmål via vores Facebook side, hvor du også finder vores mere lokale version “Local Eyes Vestsjælland”.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Det fremgår nu af TV2-ØST at formiddagens vidner nu er færdige med at afgive deres forklaring, og der er derfor frokostpause frem til kl. 13.00 hvor vi er tilstede i retten for at følge sagen i eftermiddag.

Efter planen er det nu vidner fra findestedet i Emilie Meng sagen ved Regnemarks Bakke der skal afgive forklaring for retten.

Livebloggen holder derfor pause…..

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Det er ifølge de forskellige mediers dækning af sagen, nu det engelske vidne der har taget plads i vidneskranken.

Han er ekspert i identifikation af biler ud fra billede og videomateriale, og har været ekspertviden til flere retssager.

Han er igang med en meget bilteknisk gennemgang af materialet i sagen, hvor han gør rede for, hvorfor han konkluderer at bilen på videoen er en Hyundai i30 og ikke en hvilken som helst anden bil.

Han har dog noteret sig nogle andre bilmodeller som det også potentielt kunne være, men at der er detaljer som efter hans vurdering passer bedst på en Hyundai i30, da der er flere afvigende detaljer ved de andre modeller, men at det dog ikke kan udelukkes helt.

Detaljerne han referere til, er blandt andet nogle linjer, placering af lygter og nummerpladelys mm og her mener han altså at det bedste match er en Hyundai i30 i lyse nuancer, som lys grå, eller lys blå eksempelvis.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
I går fremkom det under anklagerens dokumentation fra Korsør Station, at der angiveligt har eksisteret videomateriale fra et kamera udenfor Korsør Station.

Dette blev ifølge eb.dk præciseret i retten her til morgen, at der ikke er tale om et kamera lige udenfor stationsbygningen som måske kunne have fanget hvad der skete foran stationen den morgen, men at der er tale om et kamera formentlig hængende ved den asfaltbelagte parkeringsplads ved siden af stationen, men at disse optagelser er blevet slettet automatisk efter 8 dage, hvorfor politiet ankom efter dem forsent.

2 years ago
Wednesday 29. May 2024
Efter lidt tekniske udfordringer, kan jeg byde jer velkommen til dagens liveblog i sagen mod den 33-årige mand fra Korsør.

Retten er sat og igang, hvor flere eksperter i dag skal afgive deres forklaringer for retten angående videoen fra Korsør Station der viser den såkaldte 04.07 bil.

Vi har desværre ikke haft mulighed for at være fysisk tilstede i retten fra morgenstunden, og vil derfor lave en samlet opdatering af hvad der kommer frem i sagen her til formiddag.

Vi forventer selv at være tilstede efter middag, hvor vi vil holde jer opdateret her i livebloggen og vi håber i vil følge med her.