I dag, fredag den 14. juni 2024 begynder dag 11 i Kirkerup-sagen.
Følg retssagen herunder.
Ved du noget? Fortæl det til redaktionen
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Vi lukker nu for dagens liveblog og er tilbage ved næste retsdag den 19. Juni, hvor det er tid til procedure.
Vi takker alle der læste med.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Den sidste del af eftermiddagen er gået med mere dokumentation, hvor der ikke umiddelbart er mere vi syntes er relevant at nævne i dagens liveblog, da meget af det er noget som vi tidligere har hørt om, og som formentlig vil blive uddybet yderligere når der næste gang er procedure i sagen, da fremlæggelsen af bevis nu er færdig.
En anden ting som vi også har hørt om tidligere, er de håndskrevne noveller som den tiltalte har skrevet i sin celle under varetægtsfængslingen, som anklageren i dag har læst nogle pagager op fra, som viser karakteren og indholdet i de tilsammen over 70 sider lange noveller.
Der er tale om detaljer omkring kidnapning af unge kvinder, og hvordan disse bliver mishandlet og udsat for alvorlige seksuelle overgreb.
Der blev dog gjort opmærksom på, at der ikke fremgår noget om drab i disse noveller.
Det vil alt sammen være noget som anklageren senere vil komme frem med under sin procedure.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Resten af dagen i dag er gået med forsat dokumentation, som fortsat har handlet om de store mængder af børne, volds og dødsporno som den tiltalte har haft på sine conputere, og så virkelig viser hvor stort og alvorligt omfanget af denne type indhold er, ligesom de søgninger i samme kategorier, som han har foretaget fra sine computere.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Inden formiddagens program var slut, blev der dog fremlagt dokumentation, som viser at den tiltalte er blevet registreret på en telemast ved Regnemarks Bakker den 17. Juli 2016, hvor Emilie Meng forsvandt den 10 fra Korsør Station.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Resten af formiddagen gik med mere dokumentation omkring fundet af den bil som den tiltalte ejede tilbage i 2016 da Emilie Meng forsvandt, og som senere blev fundet i udlandet.
Som vi også tidligere har hørt, så har denne bil gennemgået en grundig undersøgelse da den ankom til teknikkerne i Danmark, men som vi allerede også er bekendt med, så fandt man intet brugbart i bilen, som kunne relatere til sagen.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Inden formiddags pausen begyndte, var det forsvareren der stillede vidnet nogle kritiske spørgsmål i forhold til rapporten, hvor de godt 3500 billeder er nævnt, men hvad indholdet af de resterende 733000 billeder så var.
Vidnet forklarer at det er samme type indhold som det fremviste, men kan på spørgsmål fra forsvareren ikke gøre rede for, hvorfor de resterende billeder så ikke er med i mappen i rapporten.
Han nævner dog at alle de fremviste billeder er nogle der har været slettet, og her vil forsvareren også gerne grave lidt ned i, hvordan de så oprindeligt har ligget på computeren i mappe struktur, men det kan vidnet ikke gøre nærmere rede for.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Vi har tidligere hørt i retten, at den tiltalte også havde en såkaldt kidnapningsliste i sit hjem, hvoraf der fremgik en liste over navngivne kvinder, som politiet kender identiteten på, og som alle har fået besked om fundet af deres navne på denne liste.
I dag fremkom det så også, at der blev fundet en mappe på hans computer, som indeholdt oplysninger om en adresse, busruter til og fra denne, samt tidspunkter og hvor ofte, ligesom der nævnes en rasteplads og vejen fra adressen og til denne, hvor det særligt interessante er, at det er netop denne rasteplads at den tiltalte skulle have henkastet nogle ejendele fra den 13-årige pige i Kirkerup, men som ikke umiddelbart blev fundet.
Det fremkom også her til formiddag, at der er fundet søgninger på computeren, med søgeord som “voldtægt”, “slavemarked”, “drowning” og “slavetransport”. Det skriver TV2-Øst i deres liveblog.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Det fremgår af de øvrige mediers dækning fra Retten i dag, at der også er blevet gennemgået det videomateriale, som ud over de mange billeder, er blevet fundet på computeren.
Der er tale om godt 10500 videoer, hvoraf godt 550 af dem overtræder straffeloven, da de også omhandler seksuelle overgreb på børn.
Under dokumentationen, bliver der i dag vist en masse af disse billeder i retten, hvor den store skærm dog er slukket meget af tiden, da det er meget voldsomme billeder. Dog skal nævningene se billederne på deres skærm, da det er en del af bevisførelsen.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Forsvaren har nogle kommentarer undervejs til anklageren, særligt om det er muligt, at nogle billeder ligger i flere mapper og derfor tæller flere gange, og det kan vidnet ikke udelukke.
Men hun indskyder også undervejs for retten, at man ikke kan vide om kvinderne på billederne i kategorien hanging, hvor der er kvinder med reb om halsen, er døde. Det skriver TV2-Øst.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Ifølge TV2-Øst så er der i øvrigt fundet flere mapper på computeren, med titler som “bagging” hvor kvinder får en pose over hovedet og lignende, samt titler som “hanging”, hvor kvinder har reb om halsen, samt en masse indhold med karakteren direkte dødsporno, men hvor man ikke kan konkludere om det er skuespil eller ægte.
Han har undersøgt en computer, som har været anvendt i perioden 2020 – 2022 og på denne computer er der fundet 774000 filer, hvoraf 736000 af dem er billeder.
Af dem fremgår det at godt 3500 af dem, er billeder der er omfattet af straffelovens bestemmelser og kategoriseret som ulovligt børneporno.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Ifølge TV2-Øst er det første vidne en politiassistent fra NSK som har været udlånt til Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, hvor hans opgave har været at gennemgå den tiltaltes IT udstyr, hvorpå der blev fundet store mængder børne, vold og dødsporno, som anklageren tidligere har fremlagt for retten.
2 years ago
Friday 14. Jun 2024
Så er retten sat for i dag, hvor det nu er det umiddelbare sidste vidne i sagen fra Kirkerup der skal afgive forklaring for retten, her på den 11 dag i retssagen, som snart nærmer sig en afslutning.
Vi har desværre ikke haft mulighed for at have en mand tilstede i retten i dag, men vi vil dog alligevel som altid, holde jer løbende opdateret om udviklingen i sagen her i livebloggen.
