Beboere og erhvervsdrivende er sure over, at politiet tillod Brøndbyfans hærge Halmtorvet.

Søndag eftermiddag var omkring 1000 fodboldtilhængere fra Brøndby forsamlet på Halmtorvet. De var blevet anvist stedet af politiet inden aftens store fodboldkamp mod FCK i Parken.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

De mange fodboldfans lavede en masse larm, med deres råben og skrigen. Der blev også affyret mange store kanonslag.

De hærgede Halmtorvet på en sådanne måde, at det lignede en losseplads bagefter. Overalt flød det med knuste flasker, flyvende plastikposer og tomme øldåser.

Nogle beboere i Carlton-byggeriet fik smidt gul maling på deres vinduer. Også facaden på huset fik smidt gul maling på.

Flere beboere som @@@ mødte var meget frustreret over den larm og ødelæggelse som flokken af Brøndbyfans forrettede.

På Halmtorvet er der flere cafeer. De fik smadret flere stole og borde. Der blev affyret kanonslag og røgbomber på bordene, så de blev ødelagt. Nogle af stolene blev smidt i springvandet, som også flød med affald.

Medarbejdere i flere af cafeerne på Halmtorvet rettede en skarp kritik mod politiet. Ingen var blevet advaret om, at der ville komme en stor flok Brøndbyfans og feste på Halmtorvet.

Kunderne flygtede fra cafeerne og medarbejderne klagede over den tabte fortjeneste, som der normalt er på en solrig søndag.