Torsdag blev der indleveret en håndegranat til politiet i Helsingør. Betjentene brød sig ikke om granatens udseende.
Torsdag middag fik betjentene i ekspeditionen på politistationen på Prøvestensvej i Helsingør pludseligt meget travlt.
Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke
En person indleverede en håndgranat, der var fundet i et dødsbo, og betjentene brød sig ikke om dens udseende.
- Vi kunne ikke lide dens udseende, så vi sørgede for at spærre af og komme på afstand hurtigst mulig, fortæller en betjent til localeyes.dk’s mand på stedet.
Politistationen blev evakueret og EOD blev tilkaldt.
Granaten viste sig efterfølgende at være uskadelig.
- Den er kun farlig, hvis man taber den over tæerne, lød det tørt fra en anden betjent på stedet.
