Billig elektronik fik tusinder af købelystne jyder til at stå i kø foran Elgiganten i Vejle. Elgiganten åbnede op i deres nye store butik med en masse køtilbud.
De første kunder stillede sig i kø onsdag aften og lige inden åbningstid torsdag morgen, stod omkring tusinde personer i kø.
Elgiganten var forberedt til de mange købelystne kunder. 165 ansatte - heraf 120 ekspedienter - stod klar til at tage imod kunderne, og de første blev klappet ind i butikken.
Elgiganten regner med at omkring 10.000 personer vil komme forbi deres nye butik i løbet af dagen.