Natten til torsdag udbrændte en bil i et industrikvarter i Haderslev.

Branden skete på H.C. Østedsvej og blev opdaget kort før klokken 04.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

Politiet antager, at branden i bilen er påsat.

Politiet oplyser på Twitter, at der er tale om en mindre personbil af mærket Toyota, og at bilen henstod uden nummerplader.

- Vi har endnu ingen anmeldelser om en stjålen bil - og heller ikke om anden kriminalitet, hvor den nu udbrændte bil kan være anvendt. Den var efterladt uden nummerplader - og vraget er endnu for ophedet til, at vi kan tjekke stelnummer. Vi hører gerne fra folk, der har set - eller ved - noget, siger vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, torsdag morgen til TV SYD.