Ringsted: Mandag aften klokken 22:30 indløb der melding om færdselsuheld på Vestmotorvejen.
Det var sket mellem Ringsted og Borup.
Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her
Her var personbil kørt op i en lastbil.
Lægehelikopter, politi samt to ambulancer var hurtigt på stedet.
I personbilen var to unge mænd.
De kom begge til skade, men meldes tirsdag morgen uden for livsfare.
Lastbilchaufføren fik ingen skader.
Der blev kaldt bilinspektør til ulykkesstedet.
Motorvejen var spærret i ca to timer inden der blev åbnet for trafik igen.
