KØBENHAVN: - Allerede fredag åbner bageriet Benji og baren Jojo igen i Mjølnerparken.
Det sker efter de lokale butikker lukkede ud af det blå søndag eftermiddag.
Ifølge en intern medarbejderbesked fra Jojo, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af, skyldes lukningen en sikkerhedshændelse i weekenden, som fandt sted ved Jojo. Af beskeden fremgår det, at - det tilsyneladende ser ud til, at hændelsen kan være relateret til en bandekonflikt.
Ved du noget? Fortæl det til redaktionen
Københavns Politi oplyser i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol, at der fredag var en hændelse i Mjølnerparken, hvor en gruppe unge mænd opførte sig truende over for de tilstedeværende på en bar, skriver TV 2 Kosmopol bl.a. torsdag.
Torsdag eftermiddag fremstår Benji og Jojo i Mjølnerparken lukkede. I Jojos dør er der en håndskrevet besked med teksten: - VI ÅBNER IGEN FREDAG DEN 8. MAJ :-).
Der er ingen personer at se inde i Jojo og Benji.
Jojo og Benji ligger i den ene ende af Mjølnerparken - tæt på det grønne område langs Ringbanen og cykel- og gangstien Nordvestpassagen.
Der er umiddelbart ingen tegn på nogen skader eller lignende på Jojo og Benji.
B.T. skriver bl.a. dette i relation hertil torsdag eftermiddag:
- B.T. arbejder på at få en kommentar fra Københavns Politi, der dog onsdag oplyste:
- Vi er opmærksomme på, at der den seneste tid har været enkelte episoder, hvor personer har skabt utryghed for erhvervsdrivende og beboere i Mjølnerparken. Det skete blandt andet i fredags, hvor en gruppe unge mænd tilsyneladende opførte sig truende foran de tilstedeværende på en bar, sagde politikommissær Thomas Ahlburg, leder af Nørrebro og Østerbro nærpoliti.
- Det er helt uacceptabelt, ikke mindst hvis erhvervsdrivende i området føler sig nødsaget til at lukke deres forretning, og hændelsen bliver nu undersøgt nærmere, skriver B.T. bl.a.
