Lørdag aften marcherede medlemmer af rockergruppen United Tribuns Forever og banden Black Army i gågaden i Odense

Efter klokken 18 blev gågaden i Odense indtaget at et større opbud af personer med rygmærker.

Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her

Omkring 190 personer fra hele Danmark fra United Tribuns Forever, Black Army og Black Soldiers, der er en støttegruppe til Black Army, havde forsøgt at gennemføre en march i Aarhus, men den blev forhindret, det oplyser kilder i miljøet til localeyes.dk.

Marchen blev i stedet ført ud i livet lørdag i Odense, hvor bandefolkene og rockerne marcherede gennem gågaden.

De mange mennesker med rygmærke fik følge af en del betjente, men de fleste af dem holdt sig i baggrunden.

- Politiet holder sig i baggrunden. Der er et par betjente, som følger marchen gennem gågaden, men de fleste holder sig i sidegaderne. Jeg vil tro, at der er mere en 10 patruljer i området, lyder det fra localeyes.dk's fotograf på stedet.