Stephan Andersen og William Kvist får chancen i Bordeaux

    FC Københavns Europa League-togt har ført holdet til Bordeaux, hvor FCK torsdag aften skal forsøge få flere point på kontoen i gruppespillet.

    Til den opgave har Ståle Solbakken valgt et par rutinerede herrer. Både målmand Stephan Andersen og midtbanespilleren William Kvist er således med i startopstillingen til kampen.

    Som ventet er Viktor Fischer ikke blevet klar, efter at han forlod banen humpende i søndagens nederlag til Vendsyssel.

    FCK meldte mandag ud, at Fischer misser kampen mod Bordeaux og superligaopgøret søndag mod Randers FC.

    Hos Bordeaux er Lukas Lerager som sædvanligt med i startopstillingen, mens landsholdsangriberen og den tidligere FCK’er Andreas Cornelius starter opgøret på bænken.

    Ståle Solbakken har valgt disse 11 startere til udekampen i Bordeaux (4-4-2):

    Stephan Andersen – Peter Ankersen, Sotirios Papagiannopoulos, Andreas Bjelland, Nicolai Boilesen – Carlos Zeca, Ján Gregus, William Kvist, Nicolaj Thomsen – Pieros Sotiriou, Dame N’Doye.

    /ritzau/