Holland udviser russiske agenter efter hackerangreb

    En hollandsk embedsmand siger til Reuters, at russiske efterretningsagenter er blevet udvist fra landet, efter at de havde foretaget et hackerangreb for at spionere mod Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).

    – Fire russiske efterretningsofficerer er blevet udvist, siger den hollandske forsvarsminister, Ank Bijleveld.

    Det russiske hackerangreb fandt sted i april, hedder det.

    – En laptop, som tilhørte en af de fire russere, var forbundet til Brasilien, Schweiz og Malaysia.

    – Aktiviteterne i Malaysia havde forbindelse til efterforskningen af nedskydningen i 2014 af flight MH17 over Ukraine, siger Ank Bijleveld, som torsdag holdt pressemøde om sagen.

    /ritzau/Reuters