Ubemandede undervandsfartøjer skal på sigt udføre opgaver med overvågning – og muligvis forsvar – af farvande.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) underskriver onsdag en hensigtserklæring om, at Danmark deltager i udviklingsprojektet med andre Nato-lande. 12 lande er indtil videre med heriblandt USA, Tyrkiet og Norge.
– Det er meget fornuftigt at være med i et arbejde som dette. Det er måske en fremtidig måde at bekæmpe ubåde på, siger Claus Hjort Frederiksen.
Der er afsat penge i forsvarsforliget. Forsvaret i Danmark er ifølge ministeren ikke i besiddelse af ubemandede undervandsfartøjer, og det er ikke noget, der endnu er taget stilling til, om man skal have.
USA, der med forsvarsminister Jim Mattis deltager i ceremonien under forsvarsministermødet i Bruxelles, har erfaringer med droner under vand.
Desuden kan erfaringer med luftdroner bruges i vandet, mener Natos vicegeneralsekretær, Rose Gottemoeller.
– Da vore lande har lært fra erfaringer med at bruge ubemandede droner i luften, er vi bedre rustet til at navigere over for tilsvarende udfordringer, der måtte opstå i vandet, siger Gottemoeller.
Marinehistoriker ved Forsvarsakademiet Søren Nørby vurderer, at det giver god mening på flere måder, hvis Nato-landene satser på vanddroner.
– Netop fordi alle Nato-lande er udfordret økonomisk og på materiel, kommer vi til at gå i retning af droner. For de er billige i drift, og hvis den går i stykker, køber du bare en ny. Der er ingen mennesker, der er kommet til skade, siger marinehistorikeren.
De ubemandede fartøjer kan overvåge i månedsvis i et område, uden at man skal gøre noget.
Hvis de er programmeret til at reagere på noget bestemt, kan de eksempelvis kalde op til en central, hvor soldater kan tage stilling til, om der skal sendes et skib eller fly.
– Vi har så få skibe i søværnet, og de kan kun være et sted. De er dyre, mens en drone er relativt billig, siger Søren Nørby.
Udviklingsprojektet i Nato er indtil videre på et meget tidligt stadie.
/ritzau/
